Romantikkens startskud i Danmark 1802

En maratonsamtale på 16 timer med walk and talk mellem Steffens og Adam Oehlenschläger var gnisten, der tændte det romantiske bål i Danmark. Et af Danmarks nationalklenodier, Guldhornene, var netop blevet stjålet. Efter den inspirerende samtale gik Adam Oehlenschläger hjem og skrev det romantiske digt, Guldhornene.

Vigtige forfattere i Romantikken

Schack Staffeldt, Adams Oehlenschläger. B. S. Ingemann, H.C. Andersen, Christian Winther, N.F.S. Grundtvig, Blicher og Søren Kierkegaard.

Romantikken og dens begreber

I perioden 1800 - 1870 dominerer den europæiske kulturstrømning og åndsretning, Romantikken, inden for: kunst, litteratur og musik. Romantikken skal ses i den sammenhæng, den er opstået i, da den er en reaktion på den forud liggende periode, som kaldes Oplysningstiden. Perioden er meget sammensat og rummer forskellige retninger.

Romantikken er udtryk for længsel efter det ideelle i en ellers kaotisk og kriseramt tid. Romantikerne har et håb om og en længsel efter at få mening og genoprette orden og harmoni. Romantikkens ansigt er ikke i overensstemmelse med den historiske virkelighed.

Guldaldermyten

Myten, som romantikere spejler sig i, er Guldaldermyten, som er myten om dengang, hvor guderne var på jorden. Guldalderen er det centrale begreb i Romantikken. Det er en betegnelse, der stammer fra Grækenland tilbage til 700 f. Kr. Guldalderen er navnet på en storslået fortid, hvor guderne var på jorden. Eftertiden er et fald, hvor guderne efterfølges af jævnere sølv – og bronzeslægter. I romantikken og Guldalderen ønskes at få Guldalderen tilbage, så guderne er på jorden. Inden for litteraturen har perioden navnet Romantikken og inden for kunsten navnet Guldalderen.

Myten, som Romantikken spejler sig i har det formål at genoprette harmonien mellem den åndelige og fysiske verden. Midlet er gennem dyrkelse af det gode, som er religionen, det sande, som er videnskaben og det skønne, som er kunsten.

Det gode, det sande, det skønne. Naturen, Gud og historien

Romantikken falder i nogle perioder og faser, som overlapper hinanden. Et kendetegn er, at man dyrker: Det gode, det sande, det skønne, naturen, Gud, ånden, fortiden og historien. Romantikken er som et Janushoved, som både ser frem og tilbage i tiden.

Under romantikken er fostret de mest fremmelige mennesker i vor tid: Søren Kierkegaard, H. C. Andersen og N.F.S. Grundtvig som eksempler. Man vender sig indad, og jeget får en stor betydning. På en og samme tid dyrker man det skønne; men også splittelse og harmoni. Der er store forskelle i Romantikkens perioder og retninger.

Begreber i Romantikken

Livssyn:

Romantikkens livssyn er idealistisk, hvilket hænger sammen med idéen om den ideale verden, som er i idéernes verden. Det er en højere ideel verden, som romantikeren ser som den reelle virkelighed, som rummer det gode, det sande og det skønne.

Den jordiske virkelighed, som findes i sanseverdenen er kun en afspejling af denne.

Naturens betydning - ånden i naturen:

Den uspolerede natur, som ikke er berørt og kultiveret af menneskehånd, spiller en stor rolle i Romantikken. I naturen finder romantikeren ro og mulighed for fordybelse i sig selv og naturen, som betragtes som besjælet. Gud giver sig åndeligt til kende i naturens skønhed og mystik. Netop i naturen søger og finder digteren sig i ét med natur og ånd. Gud er i naturen, er ånden i naturen. Tanken er, at ånden er usynlig natur, og naturen er synlig ånd. Digteren oplever, at alt i verden hænger sammen. Dette gælder specielt i Universalromantikken.

Panteisme og monisme:

Alt skal ses som en enhed og sammenhæng, hvilket kaldes monisme. Det betyder, at det himmelske/åndelige/idéverdenen og det jordiske/ verdslige/sanseverdenen udgør en enhed og helhed. Gud har en central betydning i Romantikken. Ånden er usynlig natur, og naturen er synlig ånd.

Pan betyder alt og theos betyd Gud, altså: Gud er i alt. Gud er en del af verden og ikke uden for verden. Gud eller ånden gennemstrømmer alt i verden. Gud er den ånd, der giver alting liv og bevidsthed. Ånden i naturen.

Nationalromantikken:

Nationalromantikken fokuserer på nationen, det indre og det danske kerneland. ”Hvad udad tabes, skal indad vinde”. Det er sproget, det hjemlige, de indre værdier og det åndelige, der er vigtigt.

Der er en hyldest til Danmark og danskheden. I nationalromantikken får folket og landet en identitet - en folkeånd, den ånd, som binder et folk og et land sammen. Nationalsymboler står stærkt, og perioden og retningen kan ses som et svar på den krise Danmark er i.

Fokus flyttes fra de nationale politiske og militære katastrofer til det nationale, historien, fortiden og traditionerne, som samler danskerne indadtil.