1. Er du optaget af klimaet?

Hvad gør du for at mindske dit eget klimaaftryk?

Har du sagt fra over for det moderne og meget forurenende luksusliv? Begrænser du dig selv i det, der så populært hedder “brug og smid væk-kulturen”?

Disse spørgsmål stiller en debattør de unge i en kronik på berlingske.dk.

Læs uddraget af kronikken “Har I unge selv opgivet luksuslivet – eller fortæller I bare os andre, hvor klimabevidste vi skal være?”

Du vælger at kommentere kronikken på et socialt medie.

2. Har du et ar at prale med?

Måske har du har fået fjernet din blindtarm, er faldet ned fra et træ eller er væltet på cyklen. Hvert ar på kroppen fortæller en historie.

Et forlag vil udgive en antologi til unge med personlige erindringer om fysiske ar og den gode historie, der ligger bag. Det kan være det sejeste, det flotteste eller det ar, som du praler mest med.

Forlaget ønsker, at de indsendte gode erindringer skal indeholde både tekst og illustrationer.

Du vælger at bidrage med din erindring.

3. Hvad tror du på?

Nogle er religiøse, nogle tror på stjernetegn, og nogle tyr til videnskaben, når de skal forstå, forklare og finde mening i livet. Og nogle tror slet ikke på noget.

Hvad tror du på?

Du må gerne finde inspiration på nettet.

En avis vil udgive et temanummer for unge. De inviterer unge til at skrive essays om deres forhold til tro, mening med og holdepunkter i livet.

Skriv et essay til en trykt eller en digital avis.

I dit essay skal du:

• berette om en eller flere episoder i dit liv, hvor du har haft brug for at tro på noget - og dine tanker bag

• reflektere over, hvorfor mennesker generelt kan have brug for at tro på noget i sit liv.

Giv dit essay en titel.

4. Ondskab

Et website for amatørforfattere opfordrer deres læsere til at skrive en fiktionstekst, der forholder sig til forskellige sider af ondskab. Websitet opfordrer til at skrive og indsende tekster, hvoraf de bedste vil blive offentliggjort.

Du vælger at bidrage.

Du skal skrive to tekster: en fiktionstekst med temaet "ondskab" og et kort følgebrev.

Din fiktionstekst skal:

• foregå i et realistisk og nutidigt miljø

• have en jeg-fortæller med en indre synsvinkel

• illustreres med et eller flere billeder, der har betydning for din tekst.

Du skal give din fiktionstekst en titel, og din tekst skal være på 600-650 ord.

I dit følgebrev til redaktionen skal du:

• argumentere for, hvorfor netop din fiktionstekst skal bringes på websitet

• forklare dine tanker bag teksten

• redegøre for dit valg af billede(r) og dets samspil med teksten.

5. Hverdagsracisme

Se nedenstående artikel og læs uddraget af debatindlægget "Skal min datter bare sige pyt til racisme" fra Politiken.

Du har fuldt debatten omkring hverdagsracisme i Danmark og vælger at kommentere indlægget på et socialt medie.

6. At spise for at leve eller at leve for spise?

Organisationen "Madkulturen" afholder en temaaften med fokus på måltidets betydning. Spiser vi ude, spiser vi hjemme, spiser vi sammen, eller spiser vi alene? Og har det nogen betydning?

Du er inviteret til at holde et oplæg på temaaftenen, som er åben for alle interesserede. Formålet er at give indblik i unges tanker om måltidets betydning nu og i fremtiden.

Mathilde Veje har en holdning til måltider. Klik og læs derfor artiklen:

Du skal skrive teksten til dit mundtlige oplæg. Efterfølgende bringes teksten på sitet, madkulturen.dk.

Som forberedelse skal du læse artiklen og søge informationer om måltidets betydning.

I din tekst skal du:

• beskrive, hvad måltider betyder for dig og dine nærmeste

• redegøre for forskellige syn på måltidets betydning

• inddrage Mathilde Vejes holdning

• reflektere over måltidets betydning i fremtiden.

EKSTRA MÅNEDSOPGAVER

Hvor går grænsen? Må jeg bede om mobil-pli, tak

I klummen bliver der reflekteret over adfærd, der kan opleves grænseoverskridende.

Skriv en klumme med dine refleksioner over, hvordan man kan tillade sig at opføre sig på offentlige steder.

Af Sissel Jo-Gazan, forfatter

Forleden tikkede følgende sms ind på min mobilte- lefon: ”Hej din lækre, dejlige snut med de himmelske, skønne øjne! Knus din mand”. Den kom egentlig på et meget belejligt tidspunkt, for jeg havde netop overstået ugens 310 kilo vasketøj og var i færd med at skrabe min datters indtørrede snotklat af væggen i mit soveværelse med en kniv, og hvem kan så ikke bruge at blive tiltalt som et sexet himmelblik?

Et kort øjeblik nød jeg det, men da jeg hverken har en mand eller for den sags skyld kendte afsenderen, måtte jeg pænt returnere mine lånte fjer til virkeligheden. Jeg besvarede sms’en således: ”Tak for kaffe! Og hvem er du så, om jeg må spørge?” Hvorpå der tre sekunder efter kom følgende svar: ”Ups. Pinligt, flovt. Det må du virkelig undskylde. Hilsen Alex.” Nu var episoden i sig selv mest komisk, men den fik mig alligevel til at tænke på, hvordan mobiltelefonen har lukket privatlivets mund med syv højttalere og hver dag gør, at man ufrivilligt inddrages i andre menneskers personlige samtaler om alt fra indkøb til utroskab. Folk sidder simpelthen i busser og tog og oplever, at de fører en samtale hjemme i deres dagligstue, og de færreste synes at lade sig anfægte af, at hele kupeer, ja hele færger og busser, lægger øre til, hvordan man ”gav Ole en ordentlig tur i høet” eller ”nu er jeg på Vesterport. Nu er jeg på Nørreport. Nu er jeg på Østerport. Nu er jeg på Nordhavn, og nu står jeg af”.

Selvfølgelig hænder det, at en skideballe eller en kærlighedserklæring bare ikke kan vente og må afleveres til rette vedkommende her og nu, og fred være med det. Men det, der er mystisk ved mobil- telefonen, er, at det virker, som om folk ikke har noget valg. Så snart man er blevet ejer af det lille stykke glinsende mekanik, er man død og pine tvunget til at holde det op foran øret mindst hvert andet sekund, og i samme øjeblik det sker, forsvinder resten af verden tilsyneladende - i hvert tilfælde giver de fleste sig uden tøven til at tale frit fra leveren. Fuldstændig ligeglade med, at jeg sidder lige ved siden af og måske forsøger at få dagens eneste 20 minutters fred til at læse avisen eller bare ikke er synderligt interesseret i konsekvenserne af det kondom, der sprang i lørdags.

Jeg går ind for mobiltelefonen, så længe den er befordrende for kommunikation. Men jeg går ikke ind for den, når den giver sig til at erstatte nærværende kontakt mellem mennesker. Der er ingen tvivl om, at vi taler mere med hinanden, efter at mobiltelefonen er blevet en del af hverdagen, men er vi reelt i kontakt med hinanden, med alt hvad det indebærer af nærvær og udveksling af følelser? Vi har alle prøvet at stå midt i en samtale, der så pludselig forstyrres af mobiltelefonens insisterende ringen, og vupti forsvinder ens samtalepartner fra den fortrolighed, man netop delte. Eller man svarer sin egen mobiltelefon i køen i Netto og skal pludselig tage seriøst stilling til sin grådkvalte veninde. Gæt selv på graden af ordentligt nærvær i sådan en samtale!

Jamen, lyder indvendingen, så lad dog være med at tage den! Godt forslag, men det gør man bare ikke, netop fordi det er mobiltelefonens formål, at man skal kunne fanges når som helst og hvor som helst. Jeg bliver selv dødirriteret, hvis jeg gentagne gange ringer til en mobil, og der aldrig bliver sva- ret. Summa summarum: Jeg går ind for indførelse af mobiltelefon-pli. Til fremme af ordentlig kontakt mellem medmennesker og for at spare de sages- løse, der hver dag ufrivilligt befinder sig i høreaf- stand for påtvungen intimitet.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens holdning. Kilde: MetroXpress 2. maj 2003

Samtaler i mørket

Samtaler i mørket handler om at bevæge sig i mørket blandt ukendte lyde. Om at se stjerneskud og spøgelser. Føle mørkets dragning og længslen efter lys.

...

Mørket er livets begyndelsespunkt og kontrast. Alt kommer til syne ud af mør­ket. Det er fra mørket, drømme fødes, angst får næring, ideer skabes, og ensom­ heden finder sin ven.

Samtaler i mørket finder sted om natten på steder uden kunstigt lys.

Kilde: dr.dk

Skriv et essay med titlen: Samtaler i mørket. Du kan lade dig inspirere af ovenstående tekst.

UdeUde

Skriv en novelle, hvor situationen i digtet spiller en central rolle.

Din novelle skal:

• have en jegfortæller

• foregå inden for et døgn

• have en åben slutning.

Ude

Hold mig i hånden her

på denne klode

hvor de har sat os af

Er vi på en vinderrejse

for to børn?

Eller ville de bare af med os?

Læg dig godt under tæppet

her er ikke varmt

og jeg ved ikke hvor køkkenet er

Byen er tom kan jeg se herfra

Der ligger en telefonboks

midt på gaden og lyser

og en hund der halter

løber skråt ud til horisonten

Jeg bryder mig ikke

om stjernerne her

de er alt for store

Jeg skal nok holde op

med at snakke

Sover du?

De henter os sikkert i morgen

hvis det da ellers bliver morgen

her

Så kommer vi hjem

i vores egen seng tror jeg

Fra: Niels Barfoed: Aften i staten,

Gyldendal 1986

Flystyrtet

Den danske pilot Stefan Rasmussen foretog i december 1991 en nødlanding med et SAS-fly 20 km fra Arlanda Lufthavn ved Stockholm. Om bord på flyet på vej mod København var 123 passagerer og 6 besætningsmedlem- mer. Ingen kom til skade under nødlandingen på trods af, at flyet gik i tre stykker.

Forestil dig, at du enten

a. var om bord på flyet eller

b. så ulykken fra jorden.

Skriv din øjenvidneberetning om flystyrtet og det efterfølgende redningsarbejde.

Stadig flere unge har fritidsjob

En avis har planlagt en serie artikler om unges fritid.

En af artiklerne skal handle om fritidsjob og have rubrikken: Stadig flere unge har fritidsjob

Forestil dig, at du er journalisten, der skal skrive denne artikel. Din artikel skal have nogle af mellemrubrikkerne herunder. Skriv artiklen.

• Lektier eller løn?

• Jobbet giver ansvarsfølelse.

• I skolen slapper eleverne af.

• Unge bidrager til familiens indkomst

• Ikke råd til ...

• De bedste venner finder man på jobbet

• Forberedelse til voksenlivet

• For mange arbejdsulykker blandt unge

• Skolen er vigtigst

Mistanken

Her er indledningen til en novelle.

Skriv novellen færdig.

Krav til novellen:

• Handlingen skal være realistisk

• De tanker, som Mathias gør sig, mens han venter, skal være centrale • Novellen skal have en åben slutning.

Du skal ikke skrive den trykte tekst af.

- Sæt dig ned, siger betjenten. Mathias sætter sig. - Vil du ryge? - Næ, nej tak.

- Kaffe?

Mathias ryster på hovedet. Faktisk ryster han over det hele. Der er koldt i lokalet, og der lugter af gammel cigaretrøg og desperat sved. Lyset er hårdt og hvidt og får skrivebordet, stolene og de gammeldags kartoteksskabe langs væggen til at træde frem på en næsten brutal måde.

- Der kommer én om lidt og af hører dig. Jeg går nu. Lad være at gøre noget dumt imens, okay?

Betjenten lyder hverken venlig eller fjendtlig. Han lyder, som om han har sagt de samme ting så mange gange før, at ordene er holdt op med at betyde noget for ham.

Mathias ryster igen på hovedet. Hvad dumt skulle han kunne gøre? Og hvorfor? Betjenten låser døren efter sig, og den eneste lyd, der er tilbage i lokalet, kommer fra den lille vægventilator, der fuldkommen formålsløst blæser lugten rundt og rundt.

...

Uddrag af: Den ledeste burner, Bjarne Dalsgaard Svendsen Fra novellesamlingen: Drenge, Forlaget Bagland, 2006