Når du analyserer en kortfilm, er der RIGTIG mange forskellige virkemidler at tage højde for. Hvis du skulle have dem alle sammen med i din analyse, ville den komme til at fylde flere sider. Derfor er det er vigtigste råd her: Udvælg de punkter du synes er mest relevant for din analyse, og lad være med at gennemgå dem alle sammen. Det er bedre at lave en dybdegående analyse at nogle af filmens elementer, og vise at du har forstået hvad der sker, end at nævne en masse virkemidler overfladisk. God fornøjelse! Det er vigtigt at skelne imellem de to forskellige slags analyser man laver, når man analyserer en film:
En analyse af kortfilmens indhold (værkanalyse).
En analyse af de filmiske virkemidler (shot-to-shot analyse) OBS! Det kan være nemmere at enten: – Udvælge en scene som repræsenterer kortfilmens tema, og analysere den, eller – Udvælge forskellige vigtige steder i kortfilmen, og analysere dem til bunds.
Præsentation – Hvad hedder filmen? – Hvilken genre er filmen? Se evt under filmgenrer – Hvem har lavet filmen? (Instruktørens navn, hvis det er opgivet) – Hvilket år er filmen fra?
Referat – Hvad handler filmen om?
Tid og sted – I hvilken tidsalder foregår filmen? – I hvilket miljø foregår filmen? – Hvordan kommer tid og miljø til udtryk? (I kostumer, kulisser, location osv)
Karaktererne – Hvem er filmens centrale personer? – Giv en personkarakteristik af de mest centrale personer. – Sker der en udvikling med personerne gennem handlingen?
Konflikt – Hvad er filmens centrale konflikt? Altså det der stort set er filmens omdrejningspunkt. Eks: ”Trekantsdrama mellem to piger og én fyr – hvem vinder ham?”
Filmens stil og virkemidler – Filmens opbygning? Hvilke indstillinger, scener og sekvenser består filmen af? – Billedkompositionen? – Farver? Herunder også farvernes symbolske betydning i filmen. Se farvesymbolik. – Lys? Hvilken slags lys bruges, og hvilken betydning har det for udtrykket? – Lyd? Hvordan bruges lyd i filmen (underlægningsmusik, voice over osv), og hvilken effekt har det på udtrykket?- Perspektiv? Normal-, fugle-, eller frøperspektiv, og hvilken effekt har det?- Kameravinkler? Hvilken effekt har valget på filmens udtryk?- Kamerabevægelser? Hvilken effekt har valget på filmens udtryk? – Klipning? – Udvælg centrale sekvenser, og undersøg dem. Hvilken virkning har klipningen og klipperytmen for udtrykket i filmen. – Framing (Billedbeskæring)? Hvordan er framningen, og hvorfor? – Symboler? Er der nogle symbolske elementer i filmen?
Dramaturgi – Hvordan er filmens spændingsforløb? Benyttes der eks berettermodellen, aktantmodellen eller plot point-modellen? – Er slutningen åben eller lukket, og i så fald hvorfor tror du valget var sådan? – Hvordan skabes der spænding og fremdrift i filmen?- Benyttes der pay off (Når det sker, så sker det!), set up (Der sker noget på et tidspunkt, som får betydning senere i filmen)? – Suspence? (Når vi ved mere, end de ved i filmen)
Tema – Hvad er filmens tema(er). Som regel kan man finde temaet via personernes relatoner til hinanden.
Præmis og budskab – Hvad er filmens præmis/budskab. Præmissen er den påstand hovedpersonen gennem handlingen skal føre bevis for, og er ofte forbundet med personen udvikling. Eksempel på en præmis: ”De fremmede er som os, når man lærer dem at kende.” Budskabet i denne film ville derfor være noget i stil med: ”Vi er alle sammen mennesker.”
Perspektivering – Hvilken periode er filmen fra? Synes du filmen minder som andre film fra samme periode, stilistisk og/eller handlingsmæssigt? Eller måske med film fra andre tidsperioder?
Lyd:
Synkron & asynkron lyd:
Synkron lyd er den lyd både seeren og personerne i filmen kan høre.
Dialoger mellem personer i filmen
Musik fra fx et Tv, der er med i filmen eller et band, der optræder i filmen
Biler der kører forbi, et geværskud, et tordenskrald
Asynkron lyd er den lyd kun seeren kan høre.
Voice over
Stemningsskabende underlægningsmusik
pålagte effektlyde
Reallyd:
Lyde der ikke er pålagt filmen, men som opstår i filmen fx. lyden af hestehove, lyden af brølende dyr, lyden af en knirkende dør..
Subjektiv lyd:
Hvis lyden er subjektiv, hører seeren lyden på samme måde som personen i filmen hører lyden. Hvis personen i filmen fx er halvt ved bevidsthed og nogen taler til vedkommende, hører seeren talen som fjern og utydelig.
Lydbroer:
Når lyden fra en scene fortsætter ind i en anden scene eller starter før scenen ses kaldes det en lydbro. Hvis man fx hører en person tale inden man ser scenen hvor personen optræder bygger talen bro mellem de to scener og skaber på den måde sammenhæng.
