OBS! Digt- og lyrikanalyse er det samme!

Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Et digt kan være: Salmer, folkeviser, sange, rap

Om lyrik

Lyrik og poesi er det samme. Lyrik er litteratur i bunden form (strofer).

Digtformen er velegnet til at udtrykke stemninger, følelser, tanker og oplevelser.

Digtanalyse

Når man analyserer lyrik kan man starte med at se på følgende:

Hvilket slags digt?

a. Episk digt: Fortæller en historie/et forløb.

b. Dramatisk digt: Skildrer oplevelser, tanker, følelser i evt. replikker.

c. Lyrisk digt: Her er ingen historie, men er bestående af tanker, holdninger, meninger, stemninger og følelser. Oftest fremstår disse digte meget personligt.

Komposition: Hvordan er digtet bygget op?

a. Strofer: antal, længde.

b. Vers (linierne i digtet): antal.

c. Kronologisk handling? – fortælles det i den rækkefølge som tingene sker?

d. Flash back? (tilbageblik).

e. Fortalt tid? (den tid der forløber i digtet)

f. Refleksion – Gør fortælleren sig nogle overvejelser over et alment problem.

Synsvinkel

Er der tale om:

• Jeg-fortæller (1. person)

• Du-fortæller (2. person)

• Han/Hun fortæller (3. person)

• Indre eller ydre

Miljø: Samme iagttagelser som hos romaner og noveller, se miljøbeskrivelse.

Personkarakteristik: Samme iagttagelser som hos romaner og noveller, se personkarakteristik.

Sprog og stil:

1. Ordvalg:

2. – Navneord: positive-negative-neutrale?

3. – Udsagnsord: nutid-datid? Hvordan er det med til at give digtet handling og bevægelse?

4. – Tillægsord: minusord, plusord eller neutrale ord?

5. – Klichér?

6. – Slang?

7. Stil: høj (højtideligt sprog) – normal – lav (slang)

8. Billedsprog og sproglige virkemidler:

   1. Metafor. Ex et landkort af bekymringer. En metafor består af et realplan = virkeligheden og et billedplan = et abstrakt plan. De to planer har intet tilfælles; men når de mødes rent sprogligt, opstår der et billede i vores hoved. Metafor: Jeg er en rullepølse. Jeg er realplan og rullepølse er billedplan. Det sproglige udtryk kaldes en metafor.

   2. Sammenligninger. Ex smuk som en rose eller stærk som en okse. En sammenligning kendes på, at der ofte er et sammenlignings som. Hun blev bleg som et lagen. Der er noget, som skal beskrives (realplanet), og noget, det skal beskrives med (billedplanet). En sammenligning har et sammenlignings som.Pigen (realplan) blev rød som blod. (billedplan). Pigens kulør sammenlignes med blod. Du (realplan) er som en rose (billedplan).

   3. Symboler. Ex due=fred

   4. Besjæling (når døde ting får menneskelige egenskaber) Ex stenen græd. En besjæling kan kendes på, at døde ting (konkrete ting) har fået tillagt menneskelige egenskaber. Stenen græder. Det er en menneskelig egenskab, som er tillagt stenen, nemlig at græde.

   5. Personificering (et udtryk, hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsner) Ex. Døden er en gammel mand. En personificering kan kendes på, at abstrakte begreber (lykken, døden, angsten...) får tillagt menneskelige egenskaber. Men de trygge tanker gjorde hende ikke rigtig tryg. Lykken smiler.

   6. Gentagelser

Sproglige billeder opstår, når ord bruges i en sammenhæng, de normalt ikke optræder i.

Rim:

Enderim

1. krydsrim (abab)

2. parrim (aabb)

3. omsluttende rim (abca). Når det sidste ord i 1. vers og det sidste ord i sidste vers rimer, hedder det omsluttende rim. Strofen er omsluttet af rim.

Bogstavrim/alliteration: De første lyde i de betonede stavelser er ens, som fremkalder en rimvirkning. Ex Hulker og hvæser, Bruser og blæser

Vokalrim/assonans: Eks. hulker og bruser, galer og haler. Der kan også være rim inde i et vers. De hedder vokalrim. Assonans er rim med vokaler.

Tema:

Hvilke tema/temaer behandler digtet?

Identifikation:

Hvordan formår digtet at få læseren til at leve sig ind i digtet?

Budskab eller hensigt

– Hvad vil forfatteren sige med digtet?

– Kommer forfatterens egen holdning til udtryk igennem digtet? Hvis det er tilfældet, hvordan ses det så?

Perspektivering:

Kan digtet relateres til noget i din omverden generelt? Det kan være noget du har set i tv eller på film, oplevet med familie/venner, læst på nettet/ i avisen.

Din mening:

Hvad er din personlige mening om digtet? Hvad kan vi bruge det til?

Analysen skal ikke følges slavisk, og det er heller ikke sikkert at alle punkter passer på netop det digt du skal analysere. Måske kan du finde andre vinkler, som du synes giver mere mening at uddybe.