9. klasse {{ currentPage ? currentPage.title : "" }}

September

1. Tør du?

November

2. Hjælp, jeg er blevet Trollet!

Januar

3. Læseoplevelser.

Februar

4. 16 år og gammel nok?

Marts

5. Et overfald

April

6. Jeg er ofte en dårlig ven

1.Tør du?

Eventforeningen Tør du vil lave et katalog over uhyggelige steder, hvor unge kan få en oplevelse og udfordre deres frygt både uden- og indendørs.

Derfor inviterer foreningen unge til at præsentere steder, der kan give uhyggelige oplevelser og skabe mulighed for at iscenesætte uhyggelige events.

De bedste ideer bliver offentliggjort på foreningens kommende hjemmeside tørdu.dk. Du vælger at bidrage med en tekst om dit udvalgte uhyggelige sted.

Skriv en tekst om dit udvalgte uhyggelige sted til tørdu.dk.

I din tekst skal du:

- beskrive stedet og stemningen

- berette om aktiviteter, der kunne foregå på stedet

- argumentere for, hvorfor det valgte sted vil kunne udfordre og skabe særlige uhyggelige oplevelser og derfor skal med i kataloget

- illustrere teksten med billeder.

2 Hjælp, jeg er blevet trollet!

Et website for amatørforfattere opfordrer deres læsere til at skrive en fiktionstekst, der handler om trolling på de sociale medier.

Du vælger at sende dit bidrag.

En troll er en person, der skriver indlæg på sociale medier for at provokere og fremkalde en hidsig diskussion. Man skelner mellem tre typer af trolling: Det kan være drillende, chikanerende og nogle gange ligefrem kriminelle handlinger.

Skriv en fiktionstekst.

Din tekst skal:

- foregå i et realistisk og nutidigt miljøindeholde

- et eller flere eksempler på trollinghave

- et tydeligt vendepunkthave

- skiftende fortællersynsvinkel.

3. Læseoplevelser

Magasinet Unge & Bøger opfordrer deres læsere til at anbefale deres yndlingsroman. Du vælger at bidrage.

Skriv din tekst til magasinet.

Som forberedelse skal du søge informationer om, hvorfor vi læser skønlitteratur, og hvordan det påvirker os. Du skal inddrage disse informationer i din tekst.

I dit indlæg skal du:

- argumentere for bogens særlige kvaliteter, og hvorfor andre bør læse den

- redegøre for andres argumenter for at læse skønlitteratur

- reflektere over, hvorfor du læser skønlitteratur, og hvordan det kan påvirke dig

- give dit indlæg en rubrik.

Indlægget skal bringes i særnummeret af Unge & Bøger.

4. 16 år og gammel nok?

I flere EU-lande har 16-årige valgret til visse typer af valg. Siden 1978 har unge danske statsborgere på 18 år haft valgret i Danmark.

Er tiden inde til at sænke valgretten i Danmark? Skal 16-årige have stemmeret til valg og være valgbare til fx byråd og folketing? Hvad mener du?

Du bidrager med et debatindlæg til en avis, hvor du gør rede for din egen holdning til alder og valgret.

Skriv dit debatindlæg til en avis.

Som forberedelse til dit debatindlæg skal du søge på nettet om argumenter for og imod stemmeret til 16-årige.

I din kommentar skal du:

- redegøre for synspunkter for og imod stemmeret for 16-årige

- argumentere for dit eget synspunkt

- give dit debatindlæg en rubrik.

5. Et overfald.

Kortfilmen Robin Robin foregår i Sverige, men kunne lige så godt foregå i Danmark..Find den på Youtube og se den.

Forestil dig, at hændelsen var virkelig. Du er i praktik på en avis og skal skrive en artikel om overfaldet.

Skriv en artikel til en avis.

Som forberedelse til din tekst skal du se filmen Robin Robin og søge faktaoplysninger om voldelige overfald i Danmark. Desuden skal du forestille dig, at du har lavet et interview med offeret og et vidne. Du skal inddrage begge dele i din tekst.

I din artikel skal du:

- berette om overfaldet

- referere og citere udtalelser fra offeret og et vidneanvende mindst to af følgende mellemrubrikker:

• Hun snød mig

• Par kendt af politiet

• Færre ofre for vold og tyveri

• Mere overvågningindsætte en faktaboks om udviklingen i antallet af voldelige overfald i Danmark.

6. Jeg er ofte en dårlig ven

Kan du være en dårlig ven? Er du fx én, der ofte bryder dine aftaler, sjældent giver dig i diskussioner eller har svært ved at holde på hemmeligheder?

Alle har nogle sider ved sig selv, de ikke kan lide.

Radioprogrammet TVÆRS har spurgt deres unge lyttere, hvilke sider ved dem selv de ikke kan lide. Du vælger at svare og indsende et indlæg, som efterfølgende bliver læst op i radioen.

Skriv teksten til dit indlæg.

I din tekst skal du:

- berette om en eller flere situationer, hvor du har været en dårlig ven, og hvilke konsekvenser det efterfølgende fik

- reflektere over, hvad du eventuelt kunne have gjort anderledes

- argumentere for, hvorfor det er svært at stå ved sine værste sider.

EKSTRA MÅNEDSOPGAVER

Snapchat

Skriv en kommentar om Snapchat, hvor du forholder dig til Louise Elly Meyers synspunkter.

Kommentaren skal bringes i avisen.

Snapchat har forvandlet mig til et

hysterisk monster

Snapchat dokumenterer alt, hvad jeg, mine venner og flirter laver. Den lille app har gjort mig afhængig, mistroisk og usikker.

LOUISE ELLY MEYER, bachelorstuderende i journalistik, politik og administration.

»Står du lige og tager et universitetsselfie«, spørger min studiekammerat, mens han gri­ner.

En utrolig pink farve spreder sig på få sekunder til hele mit ansigt. Fuck, jeg er fan­get med fingrene i kagedåsen.

Der stod jeg foran auditoriet og lavede trutmund så koncentreret, at jeg ikke engang opdagede, at mine studiekammera­ter gik lige forbi. Jeg skulle jo lige sende en snap til mine venner og veninder: »Se mig, jeg er pæn og sød. Men jeg er også klog – det kan I jo se, for jeg går på universitetet«.

Så nu, hvor min selvfiksering og snapchat­ afhængighed er ude i æteren, lad mig så præsentere mig selv:

Hej, jeg hedder Louise. Jeg er 22 år gam­mel, og jeg glor så meget på kameraet i min iPhone, at jeg ikke ænser verden omkring mig. Jeg bekymrer mig om, hvor længe der går, før folk svarer mig på Snapchat med et billede, og om jeg tager mig godt ud på de udklip af min hverdag, jeg sender til nær og fjern. I stedet for, ja, at være nærværende og rent faktisk hilse på folk, jeg møder.

Men er Snapchat ikke bare en hyggelig måde at dele øjebliksbilleder fra sin hverdag med sine venner, kunne man fristes til at spørge? Nej. Det lille gule ikon med et hvidt spøgelse er ikke bare en app i tillæg med Wordfeud og Quizbattle.

Det er ikke en lille hygge­app, man træk­ker frem i ny og næ. Det er umuligt at slippe af med, når man først er hoppet på toget. Som heroin. Afhængighed i dens reneste form, der tilmed fylder mit liv med frygt og raseri.

Sidder jeg og læser morgendagens tekster til forelæsningen, kan jeg ikke koncentrere mig. Enten bliver jeg afbrudt, hver gang jeg har modtaget et billede, eller også bliver jeg bekymret, hvis jeg sender et billede til min flirt, og han ikke svarer inden for en selv­ opfunden passende tidsramme. Der skal jo helst ikke gå længere, end der plejer, for så er enden nok nær.

»Han har åbnet billedet for 11 minutter siden, så hvorfor har han ikke svaret – var bil­ledet ikke sjovt, sødt og charmerende nok«, spørger jeg mig selv, og irritationen bliver afløst af frygt: »Hvad skal jeg lægge i det?«.

Jeg ville ønske, der sad en lille fornuftig alf på min skulder, der kunne slå mig i hove­ det og sige: Det betyder absolut ingenting. Måske er hans telefon bare ikke klistret til hans hånd ligesom din.

Spøgelset på ikonet siger egentlig alt. Det er med dig overalt, ser hvert et skridt du tager, dokumenterer hver en bog du læser, alle de pæne kager du spiser, dine svedende ture i Fitness World og kontoret på dit ultra­ studierelevante arbejde.

Men værst af alt dokumenterer spøgel­set også dine venners færden rundt i det virtuelle billedunivers. Du kan såmænd se, hvem dine venner sender allerflest billeder til. Deres lille personlige top­3. Du skal blot trykke på din snapchatvens navn, og vupti, så er hitlisten synlig.

Nuvel, du kan selvfølgelig selv vælge, om du vil trykke og blive konfronteret med hit­ listeinformationen. Du kan vælge den ekstra viden og overvågning til. I forgårs valgte jeg så at åbne Pandoras æske – der kunne jo ikke ske noget ved bare lige at kigge, vel?

Jeg trykkede med svedige hænder og en let hjertebanken på min flirts navn. Og bang. Der kom kvalmen med 180 km/t led­ saget af en lind strøm af bekymringer og mistænksomme tanker.

For skærmen afslørede, at jeg velsagtens befandt mig i hans top­3 – sammen med to andre piger. ’MetteVB’ og ’Mulle92’. Hvem fanden er de, og hvad er der på billederne? Tager han lige et billede af skinkelynet ude på badeværelset og sender af sted til nogle lækre damer?

Jeg fortrød lige på stedet, at jeg handlede på min nysgerrighed. Jeg gider i virkelighe­ den ikke at se sort på hvidt, at han har en top­3 over piger, som sender en masse bil­ leder til ham.

Det gik op for mig, at spøgelset fodrer mig med pseudoproblemer, med informatio­ner, jeg i virkeligheden, slet ikke har lyst til at vide noget om. Snapchat har forvandlet mig til et hysterisk monster, der glemmer, at jeg har det rigtig godt, når jeg er sammen med min flirt i virkeligheden og i stedet overanalyserer betydningen af en håbløs top­3.

Snapchat hælder benzin på et allerede overophedet bål, der er fyldt med en alt­ ædende sult efter perfektion i alle livets afkroge. I virkeligheden burde jeg give mig selv en mental lussing og lade være med at trykke på ting, jeg ikke har lyst til at vide.

Snapchat er en tidsslugende app på min iPhone, ikke en indikator på kvaliteten i mit liv.

Politiken, 24. november 2014

Portræt af dine forældres generation.

I medierne prøver man ofte at tegne et portræt af din generation, de 15-25-årige. Men hvordan ser du egentlig på den generation, som dine forældre tilhører, fx deres normer, værdier, kultur, mål og drømme?

Skriv en portrætartikel om dine forældres generation.

Artiklen skal bringes i en trykt avis, og du skal give den en rubrik.

Jeg samlede......

”Vi har alle en snert af samlermani i os. Mest udpræget i alderen 6-14 år, hvor manien i sin reneste form giver personlig identitet og er vigtig for sociale relationer. Siden tørrer manien ud og kan udarte til en manglende evne til at smide ud.”

Du kender måske selv til det at samle på noget, og måske har du samlet på noget, da du var yngre.

Skriv en erindring om at samle og om nogle af de oplevelser, du har haft med det at samle. Du skal også komme ind på den betydning, det har haft for dig.

Bagsiden af Danmark.

Når man lander i Kastrup Lufthavn i København, mødes man af et stort reklame- skilt, der byder velkommen til verdens lykkeligste nation.

Men er det hele historien? Hvad er bagsiden af Danmark? Findes den?

Skriv et essay med titlen Bagsiden af Danmark.

Ensomhed.

I medierne har der i de seneste år været et øget fokus på begrebet ensomhed. Dansk Ungdoms Fællesråd har indkaldt til en konference med overskriften Livsvilkår blandt unge. Konferencen har 200 deltagere i alderen 15-25 år, og de repræsenterer forskellige interesseorganisationer, blandt andet sportsklubber, spejdere og elevorganisationer.

Du skal på konferencen holde en tale om ensomhed blandt unge.

Folkeskoleelever føler sig ensomme

Skriv teksten til den tale, du skal holde.

Du skal blandt andet komme ind på, hvad det vil sige at være ensom og ikke være en del af et fællesskab.

Efterfølgende skal din tale bringes på konferencens hjemmeside. Du kan lade dig inspirere af artiklen nedenfor:

"Vi bruger mere og mere tid på sociale medier, og den udvikling gør flere ensomme, siger forsker.

Aldrig har så mange følt sig alene og ensomme blandt de 13-15-årige i folke- skolens ældste elever. Hver 10. pige og hver 16. dreng føler sig ofte eller meget ofte ensom.

Det viser nye tal fra Skolebørnsun- dersøgelsen 2014, som Statens Institut for Folkesundhed står bag.

Andelen af ensomme skoleelever er det højeste, siden undersøgelsen blev lavet første gang i 1988. Dengang var det kun en ud af hundrede, som følte sig ensom blandt drengene, mens det for pigernes vedkommende drejede sig om en ud af 25.

– Det er sværere at være ung og barn i dag. Der er meget mere pres på i familien og i skolen. Børnene er pres- sede af betydelige ændringer i vores skolesystem, hvor der er kommet mere fokus på individualisering og på præsta- tioner, siger Bjørn E. Holstein, en af for- skerne bag undersøgelsen.

Desuden bruger unge mere og mere tid på internettet og de sociale medier, hvilket ifølge Bjørn E. Holstein ikke altid

er godt for de unge, der i forvejen er udsatte og risikerer at blive ensomme.

Han fortæller, at der er sket store ændringer i den måde, unge mennesker er sammen på i dag. De er kun halvt så meget sammen fysisk som for 10 år siden.

– Interaktionen er gået over til i højere grad at foregå elektronisk, og det stiller unge, der i forvejen er udenfor, endnu ringere, når det ikke er normen, at man er sammen fysisk, siger han.

– De ensomme vil blive skubbet yder- ligere ud i yderkanten, mens dem, der i forvejen har let ved skabe kontakter, vil få et langt bredere netværk på tværs af landegrænser, siger han.

Det er især blandt de 15-årige piger, at flere er blevet ensomme gennem de seneste år. For fire år siden var det kun hver tyvende 15-årige pige, som følte sig alene, mens det tal på fire år er for- doblet.

Hos drengene er det især blandt de 13-årige, at flere er blevet ensomme. Her føler omkring en ud af 14 sig ofte eller meget ensom, mens det drejede sig om hver tyvende i 2010."

Hvis jeg skal være helt ærlig.

Skriv en realistisk novelle med titlen Hvis jeg skal være helt ærlig Tekstuddraget herunder skal indgå i din novelle; du bestemmer selv hvor.

"Først er der lugten af blod og kaffe. Kaffemaskinen står ovre på bordet, blodet befinder sig i mine sko. Hvis jeg skal være helt ærlig, er der ikke kun blod i dem. Da den ældre betjent lige før sagde ”fjorten”, pissede jeg i bukserne. Jeg sad ellers og hang på skamlen uden at røre mig. Og var svimmel. Og prøvede at se ud som Tjick, som jeg forestillede mig, han ville se ud, hvis nogen sagde ”fjorten” til ham, og så pissede jeg i bukserne af angst. Maik Klingenberg, den store helt. Og spørg mig ikke, hvorfor jeg er så nervøs nu. Det er jo klart, at det måtte ende sådan. Tjick havde garanteret ikke pisset i bukserne.

Hvor er Tjick egentlig henne nu? Sidste gang jeg så ham, var på motor- vejen, hvor han hinkede af sted på ét ben og forsvandt ind i buskene. Jeg går ud fra, at han også blev taget af politiet. Man kommer vel ikke så langt på ét ben. Jeg kan ikke så godt spørge strisserne, for hvis de ikke har set ham, er det nok bedst ikke at spørge om noget. Måske så de ham slet ikke? Og så er jeg den, der holder mund."

Wolfgang Hernndorf (1965-2013) Uddrag af romanen Tjick, Turbine, 2014

{{{ content }}}