I analysen er det vigtigt at man arbejder sig ind i billedet. Dvs. at man starter med at gøre rede for det man ser, formen, så forholder man sig til det indhold man lige har beskrevet, for dernæst at fortolke sig frem til budskabet og så slutte af med at perspektivere billedet i forhold til hvad man ellers kender. Det er meningen at de 4 områder hele tiden supplerer hinanden, da indholdet ofte hænger sammen med perspektiveringen og en stor del af budskabet selvfølgelig også ligger i formen osv.
Formen
Præsentation af billede og kunstneren
Hvad er det jeg ser? (uden følelser og personlige meninger)
Komposition – linier, rum, bevægelse, perspektiv
Farver – kontraster, mæthed, kulde/varme, rene/brækkede
Teknik – maleri, akvarel, foto, grafik, tegning
Materiale – kridt, kul, blyant, akrylmaling, oliemaling, tusch, blæk, akvarel, osv.
Genre/isme
Indhold
Hvad forestiller billedet?
Hvad er handlingen i billedet?
Hvordan er stemningen i billedet?
Hvad betyder det du ser i billedet? (Kulturel baggrundsviden)
Har teknikken en virkning i indholdet?
Hvordan virker de bestemte former og farver?
Farvesymbolik
Hvilke følelser sætter det i gang?
Budskab
Afsender/modtagereffekten.
Hvorfor har kunstneren lavet dette billede? Hvad vil han eller hun fortælle med det?
Hvad siger billedet om den tid det er lavet i?
Perspektivering
Kender jeg til andre billeder med samme form, indhold eller budskab?
Har jeg læst, set, hørt eller oplevet noget der minder om det jeg ser i billedet?
Hvilken sammenhæng har billedet med mit liv og den verden jeg færdes i?
Billeddelenes placering (billedets rum)
Når vi taler om billedets rum, handler det om at se på, om billedets rum er "fladt" eller "dybt". Det "flade" billede er to- dimensionalt, dvs. dets dimensioner er højden og bredden. Det tre-dimensionale billede har èn dimension mere end det "flade" billede. Den tredje dimension er dybden. Det er som om, billedets rum går ind i billedfladen.
Forgrunden er naturligvis de billedelementer, der er forrest. De er ofte relativt store.
Baggrunden er de billedelementer, der er bagerst, dybest i billedet. De er ofte meget mindre end billedelementer i forgrunden. Denne størrelsesforskel forøger rumvirkningen.
Mellemgrunden er så, de billedelementer, der befinder sig imellem forgrunden og baggrunden. Som hovedregel placeres billedets væsentligste elementer i mellemgrunden.
En placering af billedelementer i forgrund, mellemgrund og baggrund er med til at skabe dybden, blandt andet fordi de forreste elementer ofte dækker for nogle af de elementer, der er i mellemgrunden og baggrunden.
Synsvinkel
Begrebet synsvinkel hentyder til den position, hvorfra billedets elementer ses.
Frøperspektiv - Vi taler om frøperspektiv, når vi ser motivet,
som om det var "fotograferet" nedefra. Altså som om maleren har ligget ned og kigget op på motivet. Overvej om motivet er noget du kan beundre/se op til.
Centralperspektiv - Motivet ses i centralperspektiv, når det er som om det er i øjenhøjde, når vi betragter det. Overvej om motivet er noget du føler dig ligeværdig med – er i øjenhøjde med.
Fugleperspektiv - Som du sikkert kan tænke dig til, betyder fugleperspektiv, at billedets motiv ses oppefra. Når vi kigger på billedet, kigger vi altså ned på motivet. Vi er hævet over billedets elementer.
Udsnit/ramme: Hvor meget af motivet ses der?
Dette beskriver hvordan billedet er ”skåret ud af virkeligheden” på. Da man ikke kan have alt med i et billede.
–ligesom man ikke kan have alt indenfor ens synsfelt, vælges noget fra. Denne fravælgelse giver fokus på det centrale i maleriet og kan i større eller mindre grad påvirke ens opfattelse af situationen.
- supernær, fx et øje. Tydeliggør følelser,
- nær, fx et ansigt. Tydeliggør følelser.
- halvnær, ansigt+del af overkroppen. Føles naturligt. Man føler man selv er til stede.
- halvtotal, fx et menneske fra ansigt til knæ. Føles naturligt. Man føler man selv er til stede.
- total, fx et helt menneske el. objekt + en del af omgivelserne. Giver mulighed for aflæsning af kropssprog. Giver oplysninger om miljøet.
- heltotal, fx et landskab hvor evt. pers. fylder meget lidt. Giver oplysninger om miljøet. Beskæring: er billedet beskåret, så noget tilsyneladende betydningsfuldt ikke er med?
Læg mærke til alt dettes virkning.
Farver
Farver har stor betydning for vores følelsesmæssige og æstetiske ("skønheds"-) oplevelse. Farver påvirker vores psyke. Når vi taler om farver i forbindelse med billedanalysen, er der værd at lægge mærke til følgende:
Farveeffekt: farver kan fx bruges til at påvirke:
-hvilken stemning/atmosfære, der opleves at være i den "situation" billedet viser
-hvilke følelser, der vækkes hos modtageren
-modtagerens æstetiske (skønhedsmæssige) oplevelse
-modtagerens fornemmelse af rum (dybde i billedet)
-hvilke elementer i billedet, der tillægges særlig opmærksomhed og det modsatte
Type af farve: naturalistisk eller ekspressionistisk. Naturalistisk kan defineres som en realistisk gengivelse af farver, farverne i et billede ser altså ud som de farver, man ville have set, hvis situationen på billedet var foregået i virkeligheden. Ekspressionistisk kan defineres som en ikke realistisk gengivelse af farverne på billedet. De ser altså ikke ud som de ville have gjort i virkeligheden.